www.janperssoncollection.dk

Fra 1. februar vil Jan Perssons enestående jazzfotoarkiv – mere end 14.000 jazzfotos – være offentlig tilgængelig via www.janperssoncollection.dk og jazzcentrets hjemmeside.

Lagt online: 01.02.2013

Fra 1. februar vil Jan Perssons enestående jazzfotoarkiv – mere end 14.000 jazzfotos – være offentlig tilgængelig via www.janperssoncollection.dk og jazzcentrets hjemmeside.

The
JAN PERSSON
JAZZ COLLECTION
online
Music in Photography
Nyt online-arkiv fra
Center for Dansk Jazzhistorie

I 2012 blev den danske fotograf Jan Perssons omfattende samling af jazzfotos overført til Center for Dansk Jazzhistorie på Aalborg Universitet.

Hermed kom ’The Jan Persson Jazz Collection’ til at indtage sin naturlige placering i jazzcentrets omfattende jazzarkiv ved siden af samlinger efter bl.a. Erik Wiedemann, Peter Tage, Karl Emil Knudsen og Erling Kroner, som jazzcentret har erhvervet siden starten i 2006.

CDJ’s jazzarkiv hører i dag til blandt de mest udbyggede i Europa og rummer bl.a. pladeudgivelser, litteratur, tidsskrifter og film samt udklipsarkiv og interviewarkiv med danske jazzmusikere.

Fra 1. februar vil Jan Perssons enestående jazzfotoarkiv – mere end 14.000 jazzfotos – være offentlig tilgængelig via jazzcentrets hjemmeside.

Jan Perssons fotoarkiv udgør en enestående dokumentation af de danske jazzmiljøer igennem mere end 50 år med dens mange scener og klubber, danske musikere og gæstende udenlandske musikere.

I dag pryder hans jazzfotos omslagene på mere end 1000 danske og internationale LP- og CD-udgivelser og har desuden været benyttet som illustrationer i utallige bøger om jazz, herunder ’Politikens Jazzleksikon’ (2003) og ’Jazz i Danmark 1950-2010’ (2011) samt jazzcentrets egen publikation, ’Fortællinger om jazzen’ fra Aalborg UniversitetsforNyheder
fra Center for Dansk Jazzhistorielag (2010). Med denne nye hjemmeside tegnes et portræt af en engageret billedmager, hvis arbejde nyder anerkendelse langt uden for landets grænser.


Jan Persson

Jan Persson (født 22 juli 1943) har med udgangspunkt i København arbejdet som freelance fotograf siden 1962 for noget nær samtlige danske medier. Sideløbende med denne virksomhed som reportagefotograf har han registreret den rytmiske musiks dagligdag i Danmark og nærmeste omegn. Persson har leveret fotos til Down Beat siden 1962, Jazz Special, Musica Jazz (IT), Melody Maker (UK) og de danske aviser, Politiken, Berlingske og Ekstra Bladet.

Udover de 14.000 jazzfotos rummer hjemmesiden ’The Jan Persson Jazz Collection Online’ en biografi med omtale af den jazzlitteratur og de LP/CD-udgivelser, som Persson har leveret illustrationer til gennem årene. Hjemmesiden tegner også en række personlige portrætter af Persson, bl.a. af fotograf-kollegaen Jimmy Katz, tidligere redaktør af Down Beat, Dan Morgenstern samt den danske billed- og plakatkunstner, Per Arnoldi.

Med sit kamera har Persson indfanget alle større og mindre begivenheder på den danske jazzscene siden begyndelsen af 1960’erne, lige fra de store koncertscener og klubberne til udendørskoncerterne og DR’s radio- og TV-studier. Da Persson i marts 2004 modtog Ben Webster prisen, sagde Henrik Wolsgaard-Iversen bl.a.: ”Perssons tusindvis af jazzbilleder som begyndte at befolke danske og udenlandske aviser allerede i 1960, kendetegnes ved, at de koncentrerer sig ukrukkede omkring personen, mennesket i musikken.”

The Jan Persson Jazz Collection Online vil være tilgængelig pr. 1 februar på: www.janperssoncollection.dk. Ikke alle links vil være aktive ved premieren, idet det omfattende arbejde med at scanne og registrere de mange fotos pågår løbende. De udstillede fotos er alle bearbejdet og digitaliseret af Jan Persson selv, og online samlingen vil de kommende år løbende blive udvidet med nye fotos. 

Alle fotos på ’The Jan Persson Jazz Collection Online’ er ©Jan Persson & CDJ.

Yderligere oplysninger om projektet kan fås ved henvendelse til:

Lektor Tore Mortensen (tore@cgs.aau.dk, tlf.: 9940-9104) eller Fotograf Jan Persson (janpersson@mail.tele.dk, tlf.: 5628-3520)