Finn Ziegler Collection

Finn Ziegler.jpg

Finn Ziegler, violinist og vibrafonist, var især kendt fra spillestederne La Fontaine og Finn Zieglers Hjørne på Frederiksberg, to af Københavns legendariske jam-scener mellem 1970 og 1996. Samlingen omfatter i alt 66 spolebånd med især live-optagelser fra La Fontaine i 1970'erne og 80'erne, men også en del tv- og radiooptagelser med Finn Zieglers egne grupper. Finn Ziegler døde i 2005.

Om Finn Ziegler

“f. 24.11.1935 i København. Konservatorieuddannet som violinist og spillede i studietiden med Finn Savery (1954-56) og Ib Glindemann. Turnerede 1959-64 mest i Sverige og Finland, men dannede i 1965 egen gruppe i København. Spillede herefter ofte som teatermusiker, men også i Jazzhus Montmartre, i perioder med DR Big Band og fra starten af ´70’erne i La Fontaine, som han til 1986 var medejer af, og som han gjorde til et af det københavnske jazzlivs mest yndede jamsession-steder. Har i ´90’erne drevet “Finn Zieglers Hjørne”, hvor han ofte spillede. Han har i mange år været meget brugt af radio og tv, både som musiker og orkesterleder, og i 90’erne har han jævnligt spillet med guitaristen Jacob Fischer i både duo og kvartet, med Jan Kaspersens Kvintet og med Jazzkapelmestrenes Kapel og desuden ofte været gæstesolist med en lang række grupper af forskelligartet karakter. Hans 50-års musikerjubilæum blev i 2003 fejret ved koncerter i Copenhagen Jazz House, hvor han blev akkompagneret af en international trio med Kenny Barron, NHØP og Alvin Queen. Hans violinspil er på samme tid robust swingende og præget af en raffineret harmonisans, og han har i sit repertoire en forkærlighed for ældre danske revytmelodier af høj kvalitet. "

  • fra Politikens Jazzleksikon.

Next
Next

Arnvid Meyer Collection