Transcription Radio Records
CDJ’s samling af 16 tommers/40 cm vinylplader stammer fra afdøde Karl Emil Knudsens samling. Det vides ikke præcist, hvor de kommer fra. Et forslag er, at Karl Emil Knudsen har anskaffet pladerne i USA, en anden mulighed er, at pladerne er købt i det daværende Vesttyskland, hvor US-drevne radiostationer har serviceret de udstationerede amerikanske tropper. Under alle omstændigheder har pladerne kun været til radioudsendelser og ikke i almindelig handel eller til privat brug. CDJ’s samling rummer i alt ca. 840 plader med enkelte dubletter imellem.
Hvad indholdet angår, er der i mange tilfælde tale om forud indspillede radio-shows til planlagt udsendelse. Bemærk, at der er tale om regulær vinyl og ikke “instantaneous recordings” med en aluminiumskerne belagt med acetat.
Samlingen giver plads til flere forskellige overvejelser end de rent musikalske. Der er den historiske dimension: pladerne fremkommer i USA i de sidste år af 2. verdenskrig med påtryk som fx WAR DEPARTMENT, ARMED FORCES RADIO SERVICE, THIS DISC FOR BROADCASTING PURPOSES ONLY og pladerne er altså et statsligt og ikke kommercielt projekt. Når man ser på den tekniske dimension, skal det bemærkes, at de tidligste vinylplader med 33⅓ RPM faktisk dukker op så tidligt som i begyndelsen af 1930’rne. I CDJ’s samling er den ældste plade fra 1943 og med ca. 15 minutters musik per side. Skæringen kaldes Vertical og/eller Electrical Transciption og er en forløber for den senere Microgroove fra midten af 50’erne..
Pladekonceptet, som ikke bare var til moralsk og psykologisk opbyggelse, men også oplysning, fx OFFICE OF ARMED FORCES INFORMATION & EDUCATION DEPARTMENT OF DEFENSE, fortsætter efter krigen på de militære radiostationer, der i efterkrigstiden befinder sig ikke bare i Vesttyskland, men også i de militære forlægninger eller baser i Sydøstasien som fx Sydkorea og Japan. Musikken har kunnet aflyttes i Europa og i Østblokken, da de militære radiostationer ikke fik deres signaler forstyrret af støjsendere modsat ‟Radio Free Europe”, der blev direkte brugt til propagandaudsendelser (Wikipedia AFN p 3).
Den ældste plade i samlingen meddeler på sin label: “Play week of November 22nd only” og på flip-siden “(…)29th only”. På selve pladen er der indridset “Nov. 22nd 1943” og Nov 29 (sic) 1943. Hermed er dateringen på plads. Label’en er påtrykt “United States Office of War Information” samt World Broadcasting System, Inc., fork. WBS, det mest almindelige mærke i samlingen. Omslaget er slet og ret brunt karduspapir med påtrykte oplysninger om pladeselskab, rettigheder, bestemmelser og brugsanvisning. Omslag af karduspapir er fælles for alle plademærker i samlingen, og slitagen kan være betydelig. Omslagene i de forskellige serier er undertiden forbyttet, formodentlig ved pladevendernes skødesløshed, men da omslagene er uden oplysninger om pladernes indhold, har det ingen videre betydning. Det skal bemærkes, at næsten alle senere udgivelser har oplysninger på pladernes labels om kunstnere, navne på numre og komponister. Her må der henvises til den komplette fil “Transcription Records”, hvor alle disse oplysninger er med, eller til selve samlingen.
Det står altså fast, at 40 cm vinylplader til radioudsendelse bruges helt fra 1943, hvor det må være noget absolut nyt, til 1959/60, hvor branchen i mellemtiden er gået fra stålbånd til celluloseacetatbånd mm. Blandt de seneste Transcription Records skal omtales “Armed Forces Radio & Television Service”, END-567/101//END-607/64, Bill Kemp Show, hvor en disc jockey med håndskrift har noteret May 15th 1959 på den ene og June 24th på den anden label. Det skal her nævnes, at pladerne yderst sjældent har påtrykt dato og årstal, hvilket heldigvis er tilfældet med den allerseneste serie i samlingen: “Federal Civil Defense Administration”/“Office of Civil and Defense Mobilization”, hvor det sidste eksemplar har følgende tekst på label “Do Not Play Before Jan. 10 1960 og på flipsiden “Do Not Play Before Jan. 17 1960”.
På dette tidspunkt er tape recordere i brug, også for almindelige mennesker. Den vedholdende brug af 40 cm vinyl på radiostationerne skyldes ikke teknisk konservatisme, men forklares ved at det var lettere at presse et antal vinyler i ensartet god kvalitet end at producere et tilsvarende antal bånd i samme kvalitet (Wikipedia, Transcription Disc side 2). Endelig kan vinylpladerne forventes at være mere robuste ved håndtering.
Den største serie i samlingen er World Program Service/World Broadcasting System Inc. med ca. 313 plader. Pladerne har ikke dato og årstal trykt på label, men den tidligste håndskrevne note på label melder 4-27-48, altså amerikansk datering med måneden først, af disc jockey’en formodentlig, og ikke af den danske samler. I den anden ende finder vi ikke noget senere end 1951. Indholdsmæssigt spænder serien vidt: lettere klassisk musik, operette og populære operauddrag, musical- og filmmusik, country- og folkemusik, dansemusik, jazz og semijazz med kendte jazzklassikere. Herudover findes opbyggelige taler og vers fra Amerikas historie, tekster af religiøst indhold og radiojingles, som her benævnes ”announcements” eller ”signatures”, nogle er helt klart henvendte til hustruer i militærforlægninger. I den ovennævnte lette klassiske afdeling synes der at være orkesterledere af alle mulige europæiske oprindelser herunder fx russiske og ungarske dirigenter.
I den ovenfor omtalte serie “Federal Civil Defense Administration”/“Office of Civil and Defense Mobilization” med 16 plader i alt finder man sangerinder som Sarah Vaughan, Maxine Sullivan, Peggy Lee og Rosemary Clooney. Der er også en ”Capitol” samling på 54 plader med navne som Skitch Henderson, Stan Kenton, Nat King Cole Trio med eksempelvis indspilninger fra 1946, der også har fandtes i almindelig handel, Peggy Lee og – som et kuriosum – hvid gospelmusik med ”The Jordanaires”, der senere skulle blive vokal backing-gruppe for Elvis Presley.
Samlingen indeholder også serier, der ikke kan henføres uden videre til de væbnede styrker. Et eksempel er MUZAK CORPORATION, LICENSED UNDER UNITED STATES PATENTS OF WESTERN ELECTRIC COMPANY. Datering er uvis. Der er ca. 93 plader i samlingen. Indholdet er lettere klassisk, dansemusik, let latinamerikansk og let jazztonet musik. For orienteringens skyld er labels påtrykt betegnelser som Novelty, Popular Concert, Light Concert og Dance. Nu om stunder er “Muzak” jo endt som betegnelse for baggrundsmusik i stormagasiner, supermarkeder o. l.
Det er en beklagelig omstændighed, at vi i den skrivende stund ikke kan høre musikken. CDJ har på indeværende tidspunkt ikke en grammofon til rådighed, som kan spille disse 40 cm’s plader. Ydermere er der den hage ved fx WPS/WBS-serien, at pick-up’en skal sættes inde på pladen for så at bevæge sig ud. Alle labels i denne serie – og for en ordens skyld også filen - er mærket med “Start Inside”. Denne tekniske ejendommelighed kan være årsag til at serien ophører i 1951. Det vil dog på længere sigt ikke være helt umuligt at fremskaffe en pladespiller eller to med “Start Inside” og “Start Outside”, som de andre serier er mærket med.
Som “Government property” har pladerne egentlig skullet destrueres, men da man omsider opgav 40 cm pladerne, kan de forskellige radiofolk i stedet taget dem med sig af sentimentale grunde. I andre tilfælde kan interesserede have tilegnet sig pladerne, inden de gik til destruktion (Wiki Transciption disc side 3) Det vides af ovennævnte grunde altså ikke ad hvilke omveje vore 40 cm vinyl plader til sidst er endt på CDJ.